MODELJERNBANE PROJEKT - MÄRKLIN DIGITAL HO

 

 

December 2007 - Det hele starter med et Märklin startsæt - V200 med K-skinner samt en Mobile Station 

I denne følgende periode kigger jeg på forskellige forslag til sporplaner og falder tilfældigt over et blad som beskriver opbygningen af en anlæg - det falder jeg for

 

Sommeren 2008 - Rammerne bygges - jeg valgte fra starten af, at anlægget skulle opbygges af moduler - 3 stk, således at det kan skilles ad uden for store problemer - anlægget er 5m*1,60m

Efterfølgende har jeg fundet ud af at jeg har lavet lidt for lille afstand mellem de tværgående afstivere - det er besværligt at komme op imellem dem og dreje sig !

2009 - Sporunderlaget opbygges og da jeg ikke har al elektronik på plads laves konstruktionen så den kan skilles ad - de enkelte plader/lag kan fjernes så man f.eks kan komme ned til den skjule banegård 

December 2010 - Så lykkedes det endeligt  alle skinner lagt og man kan køre på begge spor - herligt

Opbygningen af sporunderlaget har taget noget længere tid end jeg havde troet og specielt har jeg haft problemer med stigningerne.

Det har betydet ændringer af flere omgange, for at få et rimeligt resultat.

De synlige stigninger er stadigvæk over det jeg havde ønsket - max 2,5%

Som tidligere skrevet har jeg valgt K-skinner - det giver nogle muligheder med flex-skinner f.eks.